Blog Image

FAR I KLEMME

- UDGIVET PÅ FARS DAG, DEN 5. JUNI 2018 PÅ POWERPRESS

'FAR I KLEMME' er historien om, hvor galt det kan gå for forældre og børn, når offentlige myndigheder svigter deres ansvar og bliver en farlig modspiller i skilsmisse- og tvangsfjernelsessager. Bogen er skrevet af Bruno Skibbild Christensen - og er en gyser fra virkelighedens verden.

Bruno Skibbild, cand.mag i historie og idræt

Om Bruno Posted on Thu, May 31, 2018 21:17:33

Bruno Skibbild, forfatter til bogen ‘Far i klemme’, er cand.mag i historie og idræt. Derudover er han musiker og optræder med sin guitar og Bruce Springsteen på repertoiret.

Fotograf Heidi Maxmiling



Implementer FN’s Børnekonvention i Dansk lovgivning

Om Bruno Posted on Thu, May 31, 2018 21:05:25

Bruno Skibbild – forfatter til ‘FAR I KLEMME’ – har været med til at fremsætte dette borgerforslag, som kan læses i sin fulde længde på Borgerforslag.dk:


“Danmark har ratificeret FN’s Børnekonvention og dermed overfor FN og resten af verden, tilkendegivet at ville sikre at børn i Danmark er omfattet af konventionens bestemmelser.

Men vores folketing har hidtil afslået at ville gøre dette i praksis, gennem en implementering i gældende dansk lovgivning.

Det betyder at børn i Danmark ikke kan være sikre på at være beskyttet af konventionen og ligeledes ikke kan hævde deres konventionelle rettigheder og at såvel afgørelsesmyndigheder, som skoler, institutioner, kommuner, statsforvaltninger, tilsyn, ankesystem og retssystemet IKKE er lovmæssigt forpligtet til at følge konventionens bestemmelser.

Det er ikke godt nok, at vores politikere forsikrer om, at alle følger konventionens “ånd” – det er i bedste fald et udtryk for en bekymrende naivitet i forhold til hvordan virkeligheden fungerer – i værste fald, blålys som har til hensigt at få omverden til at tro at Danmark er et land som prioriterer og står op for børns konventionelle rettigheder.

FN’s Børnekonvention må og skal implementeres i dansk lovgivning.

Børn i Danmark har brug for denne beskyttelse og en sikring af deres rettigheder.

Støt forslaget og vær med til at gøre Danmark til et land som ikke bare siger at børnene prioriteres og beskyttes, men som faktisk viser og gør det.

På forhånd tak fra alle børn og unge i Danmark.”

Forslaget er skrevet af:

Mette B. Valentin

Socialfaglig konsulent, mentor, vejleder, coach og støtteperson.

Medstillere:

Tenna Ann Dajani, Fredensborg

Stina Bargmann Toft, Rebild

Bruno Skibbild Christensen, Herning