I den
politiske aftale om et nyt skilsmissesystem
fra 27. marts 2018 er skilsmisserne
inddelt i tre kategorier – rød, gul og grøn

Den grønne kategori dækker cirka 80 procent af
skilsmisserne. Her er ingen konflikter, der er ingen brug for hjælp fra det
offentlige system, og forældrene henvender sig slet ikke til myndighederne, men
finder selv ud af tingene. Det skal de blive ved med. Der er ingen grund til
for staten at genere disse 80 procent med formynderiske mæglingsmøder. Der er
her tale om forældre, som godt kan sætte barnets behov i centrum og finde
løsninger sammen, selv om de går hvert til sit.

Den gule kategori dækker cirka 10 procent af
skilsmisserne. Begge forældre ligger indenfor, hvad man vil betegne som
normalområdet for adfærd. Der er konflikter – specielt i den første tid efter
skilsmissen – men begge forældre er indenfor almindelig rækkevidde, og det
giver god mening, at staten stiller sig til rådighed med hjælp til at løse
konflikterne og få fokus på børnene. Men det er vigtigt at forstå, at offentlige
myndigheder ikke kan tvinge samarbejde igennem bare ved at holde et møde på en
halv time og så lave en samværsafgørelse. Det er naivt at tro, at man kan løse konflikterne
i en sådan gul skilsmisse blot ved at idømme fælles forældremyndighed, som man
gjorde i stor stil med forældreansvarsloven i 2007. Nej, det er en proces der
tager tid, og det kræver en indsats at løse konflikterne. Det kan ikke bare
gøres med et pennestrøg – og det kan være nødvendigt at skille parterne ad, så
børnene kan få fred og ro.

Den røde kategori dækker knap 10 procent af
skilsmisserne. Her ligger mindst én af forældrene udenfor, hvad man vil kalde
normalområdet. Ofte lider den ene part af psykopati eller en anden form for personlighedsforstyrrelse.
Det kan også være, at den ene – eller begge forældre – er misbruger og/eller
har en afstumpet og krænkende adfærd. Her optræder stalking,
myndighedsstalking, psykisk, fysisk, økonomisk og/eller andre former for vold
og overgreb. Myndighedsstalking er, når den ene forælder igen og igen starter
retssager eller igen og igen forlanger nye møder om samvær. Den ene part
krænker både sin ekspartner og sine børn, mens den anden forælder forsøger at
beskytte sig selv og sine børn. Her kan der ikke mægles. Der kan ikke
samarbejdes. Der kan ofte ikke laves aftaler, og der kan slet ikke være tale om
fælles forældremyndighed eller almindeligt samvær med den krænkende forælder.
Her gælder kun en ting – at standse ulykken. Beskyt børnene hos den beskyttende
forælder og hold psykopaten, misbrugeren eller den voldelige og truende forælder
væk og på afstand.


Fortællingen
i bogen ’FAR I KLEMME’ handler om en skilsmisse i den knaldrøde kategori.