Blog Image

FAR I KLEMME

- UDGIVET PÅ FARS DAG, DEN 5. JUNI 2018 PÅ POWERPRESS

'FAR I KLEMME' er historien om, hvor galt det kan gå for forældre og børn, når offentlige myndigheder svigter deres ansvar og bliver en farlig modspiller i skilsmisse- og tvangsfjernelsessager. Bogen er skrevet af Bruno Skibbild Christensen - og er en gyser fra virkelighedens verden.

Debatindlæg i BT: Far fik fjernet børn ved en fejl

Det skriver pressen Posted on Thu, October 18, 2018 14:14:58

“Når jeg hører Mette Frederiksen på S-kongressen indlede sin tale med, at børn skal tvangsfjernes tidligere end i dag, så løber det mig koldt ned ad ryggen.

Sagerne
bugner af fejl og lovbrud i kommunerne generelt – ja, Københavns
Kommune havde graverende fejl og lovbrud i 100 procent af de sager, som
borgerrådgiveren Johan Busse undersøgte i 2017.

Sagerne bliver ikke undersøgt ordentligt, og der mangler ofte en handleplan. Har Mette Frederiksen ikke set den statistik?”

Læs debatlindlæg af Bruno Skibbild den 11. oktober 2018 i BT >>



Brunos børn: De blev tvangsfjernet som små – nu fortæller de deres historie

Det skriver pressen Posted on Thu, September 20, 2018 11:35:14

Laura og Jonathan var fire, da de en dag blev hentet i børnehaven af en dame fra kommunen og anbragt på et børnehjem. Hør deres barske historie i et indslag på tv midtvest
For 11 år siden fik Bruno Skibbild Christensen fra Herning tvangsfjernet sine børn.

En psykolog havde ytret mistanke om incest, men intet bekræftede
mistanken, og der blev aldrig rejst tiltale. Alligevel gik der otte
måneder før han fik sine børn hjem.

I dag er børnene 15 år, og Bruno Christen har udgivet en bog om sin kamp.

– Den kommer først nu, fordi mine børn skulle vokse til og selv tage
stilling til, om det nu også var ok. Men vi skulle også over vores
kriser og have det godt, fortæller Bruno Christensen.

For børnene har bogen været hård læsning.

– Det var svært at læse bogen, og der var ting, jeg blev chokeret
over og godt kan forstå, at far ikke har fortalt. Jeg græd, fordi jeg
var så ked af, at han var nødt til at gå igennem det, fortæller Laura
Christensen.

Se indslaget på tv midtvest >>



ANMELDELSE: Bogen får af mig en milliard stjerner – ikke mindre :-)

Omtale af bogen Posted on Fri, July 27, 2018 17:08:24

“Hvis du
bliver skilt eller overvejer at blive skilt, og ønsker at kæmpe for dine
børn måske pga vold, løgne, misbrug, overgreb og psykopati i et forhold, så er
her kun ét godt råd: gå langt udenom systemet, hovedsagligt kommunen og
Statsforvaltningen.” Det skriver Line Lundberg i sin anmeldelse af bogen ‘Far i klemme’

Af Line Lundberg

Jeg har læst
Bruno Skibilds bog: ”Far i klemme”, der egentlig også kunne have heddet:
”Mor i klemme”. Det gør den så ikke, og det er også flintrende ligegyldigt her.
Men hvad der ikke er flintrende ligegyldigt, er, hvorledes systemet
behandler forældre med børn, der er kommet i klemme i de såkaldte ’røde
skilsmisser’.

Hvis du
bliver skilt eller overvejer at blive skilt, og ønsker at kæmpe for dine
børn måske på grund af vold, løgne, misbrug, overgreb og psykopati i et forhold, så er
her kun ét godt råd: gå langt udenom systemet, hovedsagligt kommunen og
Statsforvaltningen, forsøg til mindste krampetrækning at finde blot en rimelig
løsning på samvær. Ikke kun for dine børns skyld, men også din egen.

Hudløs ærlig beretning
Bogen beretter
hudløst ærligt fra første til sidste side. Essensen er, at den er gal i Danmark
indenfor de såkaldte ’røde skilsmisser’. Hvis du mangler en
spændingsbog fra det virkelige liv, skal du helt sikkert fedte denne bog
igennem. Bogen er desuden en sidevender. Alle der arbejder for kommunen eller
staten, og har med børn og unge at gøre i højkonflikt skilsmisser bør som
minimum læse denne bog. Og alle der har børn, eller overvejer at
få børn eller kender nogen, der allerede har børn, bør også læse
den. Bogen er beklageligvis en sand mareridtsagtig beretning fra dagens Danmark.

Bogen vedrører
ganske enkelt alle. Derfor læs den. Helt enkelt.

Faren i bogen
kæmper i en højkonfliktsag med en jernhård vilje og styrke. Og mirakuløst er
han i stand til at mobilisere almindelig fornuft og ordentlighed,
måske ligefrem værdighed gennem velfærdssamfundets spøgelsestog, som far –
eller mor, der kun vil ét og det samme, nemlig beskytte sine børn. Hvem vil
ikke kæmpe med næb og klør for sine børn? Selvfølgelig også gerne med livet i
behold og overleve i et morads af utallige systemers vanvid, berøringsangst og
magtarrogance. Altså, vores alles velfærd, redningskrans, sikkerhedsnet, om du
vil.

En fars strabadser
Dengang vidste jeg ikke, at
kommunerne i Danmark laver lovbrud og fejl i firs procent af de børnesager, som
de håndterer. Tvangsanbringelsessager er smækfyldte med fejl, mangler og
lovbrud”. Og disse lovbrud har INGEN konsekvenser for kommunen…den ansvarlige
leder…sagsbehandler. Socialforvaltningen kan blæse på alle love og regler
….”
Side 140

Det er meget mærkelig, at der
findes referater og notater fra alt muligt andet end lige præcis de to møder
mellem kommunen og xxxx. Meget mærkeligt
. Side 117

Jeg pointerede også overfor
kommunen, at det var TYDELIGT, at medarbejdere bevidst eller ubevidst sorterede
i de oplysninger, som fremkom fra forskellige steder, således, at det passede
ind i kommunens virkelighed
…” Side 224

Men hun var simpelthen fakta
resistent, så jeg var ikke glad for, at børnene skulle fortsætte hos
hende”
Side 134.

Så når kommunen ikke har noget som
helst logisk validt argument for en afgørelse, så kan man blot uden videre
fastholde og sende klagen videre til en anden instans. Hvis jeg så endte med at
få ret i min klage, så ville det bare være fire måneder for sent
” Side 161

Sagsakterne er derimod propfyldt
med den ene vanvittige kommunale tolkning efter den anden…derfor er
fremlæggelse af sagsakter ene og alene kompromitterende for kommunen
…” Side
217.

Uretmæssig tvangsfjernelse
Forfatterens
børn bliver af en kommune uretmæssigt tvangsfjernet i 8 måneder og placeret på
et børnehjem. Der begås overgreb af systemet. Senere må kommunen forståeligt
beklage og undskylde ’fejlen’, men så er skaden sket. Det kunne have været dine
børn. Hvad ville du så gøre?

Jeg ringede mange gange til
kommunen. Men hver gang jeg ringede, fik jeg at vide, at de ikke var på deres
kontor. Jeg lagde beskeder til dem i receptionen, men de ringede ikke tilbage

hold da kæft…kommunen bliver ved
med at finde på julelege, sådan nogle snydetampe
” Side 203

”Hos politiet var man uskyldig, indtil
det modsatte var bevist. Hos de sociale myndigheder var det lige omvendt
” Side 159

Der er absolut
ingen hjælp at hente i systemet i disse sager.

Magtapparatet var blottet for
moral og etik…Jeg havde gennem det seneste halve år kun oplevet magtmisbrug,
magtarrogance og magtbegær i systemet. Jeg sendte igen en venlig tanke til min
amerikanske ven, der havde fortalt mig, at systemet kun var til for at knække
sine borgere
” Side 176

Fra offer til krænker
Og du kan
hurtig gå fra at være ’offer’ for fx vold til at blive set på som ’krænker’,
når, og hvis, din tidligere mand/kone, x-kæreste er hævntørstig nok. Og det er
der altså nogen, der er. Desværre. Det går ud over børnene. Hårdt ud over
børnene. Hvis systemet blandes ind i dette morads, kan det kun blive
katastrofalt. Det er ret så bekymrende.

Om dagen gik børnene fuldstændig i
regressionstilstand. De gik tilbage i udvikling og kunne ikke sige andet end
”gugu-gaga”, som dengang, før de fik sprog
” s 93

I disse sager
trækker socialrådgivere, ledere, chefer i Statsforvaltningerne og kommunens
børne-ungeforvaltninger i bedste Harry Potter stil usynlighedskappen på og
går let og elegant videre på kommunes gange og stempler den næste sag, eller
kop kaffe i automaten. I Statsforvaltningen og Ankestyrelsen er det samme
procedure, og der drikkes den samme automatkaffe. Disse instanser er heller
ikke til nogen hjælp i højkonfliktsagerne, og da slet ikke de såkaldte
’børnesagkyndige’:

De børnesagkyndige, der skal stå
for det socialfaglige input i Statsforvaltningen, er ikke stort bedre. De er
ledet af ”Selskabet for børnesagkyndige”. Dette selskab har som hovedtese, at
barnet har ret til to forældre, uanset om den ene forælder ikke er i stand til
på betryggende vis at drage omsorg for barnet
” Side 85.

Statsforvaltningen er topstyret,
hvis man sammenligner forskellige opgørelser fra Statsforvaltningen, opdager
man, at ordlyden er fuldstændig ens. Det er blot navnene på brevhovedet, der er
forskellige fra afgørelse til afgørelse. Selve teksten er ren og skær
copy/paste
” . side 90

Statsforvaltningen undersøgte
intet som helst…de trykkede på automatknappen, der hed: ”almindeligt samvær

Side 89.

Hold kæft nogle spader i den
Ankestyrelsen
…” Side 204

Formandsbeslutning.
Altså, mennesket med en hær af nikkende hoveder i baggrunden, i kommunen, der
hiver det længste strå i børne-ungeudvalget og beslutter, at dit barn skal
tvangsfjernes. Rystende. Ved du hvad en formandsbeslutning i kommunen dækker
over? Her splittes kommuner familier endegyldigt.

I sin essens er børne-ungeudvalget
konstrueret på denne måde for i princippet at varetage borgerens og barnets
retssikkerhed, men i praksis er det omvendt
” side 125

Det betød, at formanden inden
mødet i børne-ungeudvalget allerede på forhånd havde taget stilling til
tvangsanbringelsen. Det ville være utænkeligt, at han ved afstemningen i
Børne-ungeudvlaget ville stemme imod sig selv og dermed underkende sin egen
beslutning – hvem sagde retssikkerhed
?” Side 124

Det var kommunalt sanktioneret
psykisk vold imod mine børn, og jeg kunne intet andet gøre end at rette mig
efter kommunens påbud
” Side 132

kommunen gjorde intet for, at
børnene kunne holde kontakten med deres øvrige familie og netværk. Bedstemor og
bedstefar og hans kone, min søster og svoger, onkler og tanter, kusiner og
fætre…Det var ikke blot forkert – det var også ulovligt
” Side 135

Dengang vidste jeg ikke, at der
står i Serviceloven, at kommunen allerførst SKAL undersøge, om der er
potentiale for at anbringe børn i familie og netværk…heller ikke, at kommunen
er forpligtet til at tilbyde forældrekompetenceudviklende behandling med
henblik på mulig hjemgivelse
” Side 144

Forfatteren af
bogen kæmper ydmygt og tappert: ”Jeg
havde allermest brug for, at der bare ro omkring børnene. Ikke mere ballade.
Tak
”. Lettere i chok, bevares retningsorienteringen i denne gyser.
Hvor han får kræfterne fra må stå i det uvisse. Bogen har i skrivende stund, og
med en sidebemærkning vakt interesse i udlandet. BBC har allerede været forbi,
forfatteren bedes jævnligt om at fortælle historien igen og igen. Nu er det
ikke kun Tønder- og Brønderslev sagerne vi med jævne mellemrum skal mindes om.
Nå ja, og en film skal der vist også produceres over denne sande doku-thriller.

I dag ved jeg godt, at det er en
enorm opgave, hvis kommunernes overgreb på børn skal stoppes. Der er så mange
af disse overgreb. …jeg vil arbejde for, at systemet en dag stopper disse
overgreb. Det gælder også Statsforvaltningerne, som er en lige så stor skurk i
dette spil
…” Side 207.

Tiden læger ikke alle sår
Værdsæt, brug
og elsk de nærmeste familie/venner alt du kan. Brug netværket. Og husk den
sande kærlighed sejrer altid, også her.

Og ja, tiden
kan læge sår. Men hvis det – bare – ikke er muligt, hvis du – bare – ikke kan
beskytte dine børn, så kan du vælge at overveje at flytte væk fra Danmark.
Det har flere forældre allerede valgt af gøre. Nogle med succes, andre jages og
fanges som vildt af systemet sågar på den anden side af jordkloden for senere
at gemmes væk i vores fængsler til skræk og advarsel. Hvad ville du selv gøre?

Jeg har hørt mange såkaldte kloge
hoveder sige, at man skal lade være med at involvere sine børn i retssager og
anden ballade. Den er jeg på sin vis med på, men derfra og så fuldstændig at
lade være med at svare på de spørgsmål, som de stiller til omstændighederne i
deres liv, er der langt
” Side 232

Jeg har kun ét
at sige: læs bogen, hvis du interesserer dig for systemkritik og hudløst ærlige fortællinger fra vores samfund i højkonflikt
skilsmisser. Der ikke kafkask, det er snarere galskab. Bogen er yderst interessant og
nærmest umulig at slippe hverken fra hånd eller ånd.

Der findes
veje, også selvom de er uendeligt lange, kringlede og oftest blinde. Og
børnenes livsbagage, ja, den kan der ikke laves om på.

Den er en ommer – system
Danmark!



Bruno Skibbild besøger Arnold Busck i Herning

Om 'Far i klemme' Posted on Thu, June 14, 2018 08:23:01

Den 23. juni klokken 11:00 – 12:00 besøger Bruno Skibbild boghandler Arnold Busck i Herning. Hvis du er i nærheden, kan du købe et signeret eksemplar. Læs mere her >>



Advokat: ‘Jeg kan personligt indestå for, at nok er forfatterens beskrivelse hårrejsende, men desværre ikke så usædvanlig endda’

Omtale af bogen Posted on Tue, June 05, 2018 11:06:16

Læs artiklen på Powerkvindernes website >>



Advokat Viggo Bækgaard, formand for Landsforeningen Børn og Samvær, giver ‘Far i klemme’ 5 ud af 6 stjerner

Omtale af bogen Posted on Tue, June 05, 2018 10:53:33

“Far i klemme’ får rosende ord med på vejen i en anmeldelse af advokat Viggo Bækgaard, der siden 1999 har været formand og talsmand for Landsforeningen Børn og Samvær

I sin anmeldelse af ‘Far i klemme’, skriver Viggo Bækgaard blandt andet:

“Bruno Skibbilds styrke er først og fremmest, at han formår at
fortælle en sammenhængende ren gyserhistorie fra det virkelige liv. Han
har optrådt en del i medierne, herunder særligt de sociale medier, med
sin egen historie. Selv om jeg derfor sådan set kendte slutningen, sad
jeg under læsningen med de svedige håndflader, som man får af gysere.

Historien har den modige effekt, at troværdigheden styrkes af, at
forfatteren fortæller sin egen historie i et 10-års bagudrettet
perspektiv uden at fremstille det som fiktion. Det modige består bestemt
i, at de involverede og ganske vist anonyme deltagere eller statister i
historien ville kunne møve sig frem og påstå, at historien er
forvansket.”

Læs Viggo Bækgaards anmeldelse her >>



Susanne Staun: Bruno Skibbild er en af de fremmeste kønsforræderriske feminister i Mødrebanden

Omtale af bogen Posted on Fri, June 01, 2018 13:23:43

“Bruno Skibbild har længe sammen med Chris Alban været to af de fremmeste kønsforrædderiske feminister i den såkaldte Mødrebande.
Begge har de skrevet stolpe op og ned om forældreansvarslov, vold mod
kvinder og Foreningen Far, som både Alban og Skibbild i lighed med denne
blog anser for værende skadelig for børn og kvinder.”

Sådan skriver forfatter og journalist Susanne Staun på sin blog i en omtale af bogen ‘Far i klemme’. Du kan læse mere her >>

Susanne Staun er cand.phil. i engelsk sprog og litteratur fra Københavns Universitet, M.Sc. i journalistiklandt og forfatter blandt andet Mediernes møgkællinger og Velkommen til mit mareridt.



PRESSEMEDDELELSE: Far i klemme – ny bog er en sand hverdagsgyser

Om 'Far i klemme' Posted on Fri, June 01, 2018 12:08:21

På grundlovsdag den 5. juni udkommer bogen ’Far i klemme’. Det
er en hverdagsgyser, som fortæller om de overgreb, en far og hans to små børn
har været udsat for under en årelang og barsk kamp med offentlige myndigheder
som modspillere

UDSENDT 1. JUNI 2018



”Undskyld” er ikke nok, når
offentlige myndigheder igennem syv år ødelægger livet for en far og
hans to små børn. Bruno Skibbild har fået sin undskyldning, og alligevel
har han valgt at fortælle sin og sine børns personlige historie i bogen
’Far i klemme’. Bogen udkommer den 5. juni på grundlovsdag, som også er
’Fars dag’ og rummer en sønderlemmende kritik af dansk lovgivning og
forvaltningspraksis i samværs- og børnesager. Bruno Skibbild og hans
børn har i børnenes første syv leveår fået deres hverdag smadret på
grund af inkompetence både i forbindelse med forældremyndigheds- og
samværssager, tvangsfjernelse af børnene og ved fogedforretninger.

Når myndigheder begår overgreb
Historien
om Bruno og hans to små børn er fængslende og minder nærmest om en
roman. Imidlertid er det en hverdagsgyser – med ægte mennesker af kød og
blod – som vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste.
Bruno Skibbild , der er cand.mag i historie og idræt, håber, at han med
bogen kan få politikere og embedsmænd til at lytte og lære, så historien
ikke gentager sig med det nye skilsmissesystem, som er blevet vedtaget i
dette forår. Frygten er, at det nye system blot er ny vin på gamle
flasker, og at utopien om ligestilling og samarbejde mellem alle
forældre – uanset forældreevne – vil leve videre i det nye system:

”Jeg
har altid troet,at myndighederne i Danmark var til for at varetage
borgernes bedste, men den tro har jeg ganske enkelt mistet. Mine børn og
jeg er desværre ikke de eneste, der har været i vridemaskinen i
lovgivningen og i forvaltningspraksis. Jeg ved, at der er mange andre
forældre end mig – både fædre og mødre – som er blevet truet og med
fogedens hjælp tvunget til at udlevere deres børn til skadelige samvær.
Der er forældre, hvis børn uretmæssigt er blevet tvangsfjernet, fordi
sagsbehandlere i kommunerne ikke har sat sig ordentligt ind i sagen.”

Bruno
Skibbild håber, at han med sin bog kan være med til at stille skarpt på
et myndighedssystem, som kan være ødelæggende for både forældre og
børn, blandt andet fordi børn bliver tvunget på samvær med forældre, der
ikke magter forældreansvaret. Det kan være forældre med alvorlige
personlighedsforstyrrelser, misbrugere af alkohol, piller og stoffer
eller forældre med forskellige typer af psykiatriske diagnoser –
herunder pædofili.


Et forfejlet ligestillingsprojekt

Formålet
med forældreansvarsloven, som trådte i kraft i 2007, var oprindeligt at
sikre barnets ret til to forældre og at ligestille mor og far, men i
praksis har loven haft den konsekvens, at stribevis af børn er blevet
udleveret til uovervåget samvær med forældre, der ikke er i stand til at
leve op til deres forældreansvar på betryggende vis:

”Myndighederne
har i årevis vendt det døve øre til den kritik, der er blevet fremsat
både fra eksperter i Danmark og internationalt fra EU og FN. Eksempelvis
er voldsramte kvinder i årevis blevet tvunget til at samarbejde med
deres overgrebsmand og sende deres børn på samvær hos en far, der er
voldelig og måske også ude i et misbrug. Derved er offentlige
myndigheder i Danmark medansvarlige for de krænkelser og overgreb, som
børn bliver udsat for.”

Bruno Skibbild peger på, at det er langt
lettere for avislæsere og seere at forholde sig til forholdene på
børnehjem for halvtreds år siden, end det er at forholde sig til de
overgreb mod børn, som vi oplever lige nu i dagens Danmark:

”Når vi
hører om Godhavnsdrengene, er der så tilpas stor tidsmæssig afstand til,
at vi kan tro og håbe, at systemet i dag er blevet meget bedre. Men nej
– det er ikke en tøddel bedre i dag. Det kan eksperter på området
bekræfte, og det vidner alle de smadrede liv om, som jeg har mødt i
forskellige netværk. Søde, rare og empatiske forældre, der er blevet
smadret af systemet, fordi de forsøger at beskytte deres børn. Derfor
denne bog.”

Bruno Skibbild fik efter 7 års kamp den fulde
forældremyndighed over sine tvillinger, og børnenes mor blev afskåret
for samvær med børnene. Kampen mod myndighederne var så barsk, at Bruno
Skibbild til sidst gik ned med flaget og mistede sit job på grund af
stress og overbelastning i et helt og aldeles ulogisk og uforudsigeligt
system.


FAR I KLEMME
De røde skilsmisser – når systemet begår overgreb

ISBN 978-87-970675-0-5
PRIS: 249 kr. vejl.
SIDEANTAL: 275
FORLAG: Powerkvinderne Powerpress

Bogen kan bestilles her >>



Next »